DanskEnglish

Trivsel i små doser

BusinessByHeart udsender ca. 10 årlige nyhedsmails. Læs mere her.

English Newsletter

Bi-monthly inspiration, heart-warmers and news - Click here

Coaching

Kan du forestille dig en hverdag med fornemmelse for hvem du selv er og hvad du vil,  robust og med værdighed?

Kan du se dig selv have modet til at være autentisk? I dialog og dans med andre?

Flytte det du gerne vil – med dem du gerne vil?

Det er noget af det, coaching kan hjælpe dig med.

BusinessByheart

Coaching

Der er ikke grund til at sige så meget mere. Det er så meget mere end ord. Vi bruger visionsøvelser,  indlevelse i nuet, empati og healende, integrativt arbejde, og på denne måde kommer du i kontakt med dybere lag i dig selv. Forståelse og medfølelse bliver den basis, dine beslutninger og skridt udgår fra.

Book en samtale med Pernille Plantener (dansk eller engelsk) eller Emma Collins (engelsk). Tilfredshedsgaranti: Hvis du ikke er tilfreds efter denne samtale og vælger at sige nej til fortsat coaching, er der ingen regning. Du kan også blot booke en strategisnak og høre nærmere om hvad coaching kan tilbyde dig. Det koster ikke noget.

 

For dig, der gerne vil vide lidt mere om coaching inden du booker din første samtale: Coaching er en fænomenal støtte, når du ønsker forandringer i dit arbejdsliv, din familie og dit forhold til dig selv. Coaching kan hjælpe dig med at:

  • Blive din egen bedste ven
  • Stå op for dig selv på din arbejdsplads og i familien
  • Ændre dårlige vaner
  • Lære og integrere ‘people skills’
  • Få fred for din indre kritiker
  • Definere din rastløse længsel – og finde en retning

Coaching er et fortroligt rum, hvor du kan tale om det, der fylder for dig. Vi lægger vægt på at finde den dybere dagsorden i det, du bringer. Når vi sammen er nået ind til kernen af det, du arbejder med, støtter vi dig i at tage modige, men alligevel tiltrækkende skridt til at realisere det, du længes efter.

Vi holder dig op på dine aftaler med dig selv og fejrer, når noget lykkes, og hvis det ikke lykkes, undersøger vi hvad der kom i vejen. Vi er frygtløse og loyale i din tjeneste.

Coaches i BusinessByheart er certificerede i Coaching for Transformation og akkrediterede af The International Coach Federation, ICF. Vi deltager i løbende supervision og efteruddannelse. Vælg mellem

Emma Collins, der tilbyder sessioner på engelsk over Skype eller telefon, og Pernille Plantener, der tilbyder sessioner på dansk eller engelsk  over Skype eller telefon.

Download Produktblad Coaching

Nænsomme Healende Samtaler

Undertiden er det ikke handlingsrettet coaching, vi har brug for. Målet er ikke at komme videre, men at opleve og få fred med det, som er. Her er der ingen krav om at komme videre. Vi holder rummet og støtter, mens du mærker og forstår det, der fylder.Peter coaches Dominika

Vi kalder det Nænsomme Healende Samtaler.  Du kan forvente at møde ro og empati og måske healende rollespil eller andre processer, der er designet til at støtte mennesker i at få kontakt med os selv.

Mægling

Er konflikt det modsatte af fred? Det tror vi ikke. Konflikt er udtryk for at der er noget, vi bekymrer os om; noget der er vigtigt. Modsætningen er ligegyldighed. Konflikter er en del af tilværelsens higen efter at komme videre, udvikle sig.

Tit synes du måske ikke der er plads, tid eller penge til konflikt, og så bliver det et problem. Vi hjælper mennesker med at stå op for deres egne værdier og samtidig høre, hvad der er vigtigt for den anden part i konflikten, og det gør underværker.

Når begge parter har hørt hinanden, bliver villigheden til at finde en gensidigt brugbar løsning meget større. Enkelt, men slet ikke let, og er konflikten kørt fast, kan hjælp udefra være en helt nødvendig genvej.

Bitnami